FØP Terapi · Metoder
Metoder – Hvordan arbejder jeg?
I min terapeutiske praksis tager jeg udgangspunkt i Integral psykoterapi. Det betyder kort fortalt, at jeg ser på hele dig – både dine tanker, dine følelser, dine relationer og din krop. Vi er alle forskellige, og derfor tilpasser jeg terapien, så den passer præcis til dig og det, du står i.
Herunder er en kort oversigt over de specifikke metoder og redskaber, jeg inddrager i terapien. Metoderne supplerer hinanden, og holder dem kun adskilt til jeg er "færdigbagt" integral psykoterapeut, af hensyn til mit uddannelsesforløb. Tryk på links for mere uddybende forklaringer.
Integral Psykoterapi & ID-terapi
Dette er fundamentet for min samtalebehandling. Metoden samler det bedste fra forskellige terapeutiske retninger. Vi arbejder med at skabe balance mellem det, du tænker, og det, du reelt mærker i hverdagen. Det hjælper dig med at slippe gamle mønstre, styrke dit selvværd og finde en dybere kontakt til dig selv.
Godt til f.eks.: Lavt selvværd, identitetskriser, svære livsovergange og gentagne adfærdsmønstre.
Læs mere om Integral psykoterapi og ID-terapi
EFT (Emotional Freedom Techniques / Tapping)
EFT er en enkel og effektiv metode, der ofte beskrives som en form for psykologisk akupunktur uden nåle. Metoden kombinerer samtale og fokus på det svære problem med blide, rytmiske tryk (tapping) med fingerspidserne på specifikke meridianpunkter på kroppen. Ved at stimulere disse punkter sender vi beroligende signaler direkte til hjernens stresscenter (amygdala). Det hjælper dit nervesystem med hurtigt at give slip på intense følelser, fysisk ubehag og gamle stressresponser, så du kan tænke og agere mere frit.
Godt til f.eks.: Akut stress, fobier, præstationsangst, ubehagelige minder og fysiske spændinger udløst af følelser.
Matrix Reimprinting
Matrix Reimprinting er en avanceret og dybdegående overbygning på EFT-tapping. Hvor almindelig EFT bruges til at dæmpe den nuværende stress og intensitet i kroppen, går Matrix Reimprinting skridtet videre. Metoden kombinerer de blide tryk på meridianpunkterne med en indre visualisering, hvor vi nænsomt går tilbage og hjælper de yngre dele af dig, der har oplevet svære eller overvældende situationer. Ved at ændre den ubevidste "kodning" af fortiden kan vi transformere dybe, negative overbevisninger (f.eks. "Jeg er ikke god nok" eller "Jeg er i vejen"), så de slipper deres tag i din krop og din nutid.
- Godt mod: Fastlåste kerneoverbevisninger, barndomstraumer, præstationsangst og gentagne, uhensigtsmæssige livsmønstre.
Læs mere om Matrix Reimprinting
TIST (Traumeinformeret Stabilisering)
Hvis du har oplevet voldsomme begivenheder, langvarigt pres eller svigt, kan dit nervesystem sidde fast i et konstant alarmberedskab. TIST er en nænsom metode, hvor vi ikke behøver at genoplive svære minder i detaljer. I stedet fokuserer vi på at stabilisere din hverdag og hjælpe dig med at forstå de forsvarsmekanismer (f.eks. selvkritik eller trang til at trække sig), som dit system har udviklet for at beskytte dig.
Godt til f.eks.: Indre uro, angst, flashbacks, PTSD-symptomer og følelsen af altid at være på vagt.
TRE (Tension and Trauma Releasing Exercises)
Stress, chok og traumer lagrer sig ikke kun i tankerne, men i høj grad også i kroppen som fysiske spændinger. TRE er en række enkle, guidede strækøvelser, der hjælper kroppens muskler med naturligt at give slip på dyb, opsparet stress. Gennem kontrollerede, milde rystelser i kroppen hjælper vi dit nervesystem med at finde tilbage til en dyb tilstand af ro og afslapning.
Godt til f.eks.: Kronisk stress, kropslig uro, søvnproblemer og udbrændthed.
Kontakt mig og book en aftale